Tupiza

Saa kom vi til Bolivia og det skulle hurtigt vise sig at den luksus vi havde vaeret vant til med busserne, ikke ville blive den samme her. Vi ankom over graensen tidligt om morgenen fredag d. 3 dec. Vi skulle til byen Tupiza som ligger 3 timer fra graensen og vi skulle derfor med en bus. Busserne her i Bolivia er fine nok, men vejene er ikke eksisterende. Heldigvis var det kun 3 timer, men vi var foelte os nu ikke helt sikre. Da vi ankom til Tupiza var det tydeligt for os at det var nogle helt anderledes forhold vi skulle vaenne os til. Der findes ikke nogle "rigtige butikker" i Tupiza, det er primaert udendoers markeder eller aabne stande. og hele byen var meget oede. Vi ankom dog til vores hostel og fik et private room for ingen penge med eget toilet og kabel tv, JA KABEL TV! det var ren luksus. I tupiza ville vi booke vores tour ud i saltoerkenen. Vi bookede derfor touren paa vores hostel, hvor personalet virkede rigtig professionelt og vi havde hoert meget godt om dem. De havde dog et problem med at faa vores engelsk talende guide til byen, da der i den by han opholdte sig i var strejke. Vi fortalte at vi ville undersoege om andre kompanier havde en engelsk talende guide og at vi ville vaenne tilbage om eftermiddagen. Da vi kom tilbage fortalte personalet os med stor overbevisning at de havde fundet en guide til os, saa vi bookede ikke andre steder. Om morgenen kl. 6. 30, da vi skulle ud paa vores tour i saltoerkenen, bankede det saa paa vores doer. Det var personalet fra hostellet som desvaerre maatte meddele os at de ikke havde en engelstalende guide alligevel....saa der stod vi for tredje gang uden en tour. Vi pakkede vores ting sammen og forlod LaTorre Hostel i stor vrede. Vi gik over til det kompani som vi havde besoegt dagen forinden og bookede vores tour til dagen efter. Vi ville ikke spilde dagen, saa vi besluttede os for at tage paa en ridetur i tupizas bjerge...til stor underholdning for Merete, da Jakob ikke besidder den store riddeevne. Naeste dag gik turen saa til Saltoerkenen...:)